fredag den 22. november 2013

Adventsgaver

De sidste mange år har mine kære hustru altid lavet pakkekalender til børnene (der sandt at sige, er alt for gamle til at få kalenderpakker, men eeelsker det alligevel) - forrige år lavede hun endda også til vores forældre! Det er et kæmpe arbejde - især når man som hende laver 24 pakker og pakker dem alle ind og dekorerer dem flot!

Noget jeg ALDRIG ville have tålmodighed til. Men synes nu ikke min hustru skal snydes i år, så jeg vælger den lette løsning, og laver adventspakker i stedet. 4 stk. Den første kommer til at indeholde små fyrfadsstager fra Tom Dixon. De er super fede, og egentlig meget julede - så oplagt at de skal gives som det første, så vi kan nyde dem hele julemåneden.

Anden gave må blive fra Kähler. De små Botanica vaser er pragtfulde, og er perfekte på et dækket bord, da de ikke kræver en stor buket, men pynter med lidt godt blandet fra haven. Og så er de jo også meget søde når de bare står helt enkelt uden blomster i. (Dette var næsten direkte citat fra min kone, der forguder Kähler, hvor jeg måske selv er ved at kigge lidt i en anden retning.)

De sidste 2 gaver er jeg endnu ikke kommet frem til, så jeg vender stærkt tilbage (Og håber ikke at min hustru kigger forbi bloggen inden jul).


onsdag den 13. november 2013

Reol løsninger

Jeg har egentlig altid været vild med Montanas reoler, designet er enkelt, og kvaliteten i top. Og jeg er da heller ikke den eneste der har kastet kærligheden på de farverige reoler, som man kan sammensætte mere eller mindre som man vil og til alle mulige formål. Efterhånden har jeg kun en lille håndfuld venner eller bekendte tilbage som ikke har en eller flere Montana reoler hængende, så de må siges at have gjort det godt hos Montana.

De får dog nu konkurrence fra et andet firma, nemlig By Lassen. Her specialiserer de sig nemlig også i reol løsninger i lækkert robust og maskulint design. Jeg er vild med By Lassens reoler, og kunne såmænd godt gå hen at vælge den løsning til både stue og arbejdsværelse.


Montana



By Lassen


torsdag den 24. oktober 2013

Morgenmad på sengen

Så er gaven til min kone bestilt, ved hjælp af et lån fra Ferratum, som i øvrigt var overraskende nemt og hurtigt at gennemføre, samt via et dealsite, så i morgen overrasker jeg fruen på sengen med morgenmad, friskpresset juice og gavekortet til hotel ophold. Faktisk læste jeg tidligere på måneden, at man skal passe på med disse online dealsites, men jeg sørgede selvfølgelig for at læse alt det med småt, og der var da heller ingen problemer da jeg ringede til hotellet for at bestille.

Nå, men det jeg egentlig ville, var at vise jer den bakke, som jeg skal servere morgenmaden på i morgen, for det er nemlig en lille ekstra gave som jeg ikke kunne stå for.

Bakken er fra det svenske mærke Sagaform, og koster den nette sum af 530 danske kroner. Jeg er ret vild med den, og så er det så smart at benene nemt kan klappes sammen, så den også kan bruges som almindelig serveringsbakke.

Jeg havde også kigget på serveringsbakken fra Vipp, men synes den var lidt for upersonlig i designet, selvom den måske er mere moderne. Og så er der prisen.. Serveringsbordet fra Vipp koster ca. 2000kr, hvilket jeg måske synes er lige i overkanten for en serveringsbakke. Men flot det er den.


tirsdag den 15. oktober 2013

Tæppe trends

Jeg har kigget lidt på et tæppe til stuen. Jeg har i flere år været vild med Hay som er et af de nyere store designbrands. Deres evne til at få farve og glæde ind i deres design, er super inspirerende, og så er det også til at følge med prismæssigt. Tæppet Pinocchio stod længe højt på min ønskeliste. Dog findes det snart i hvert femte danske hjem, så jeg kigger lidt videre, i håbet på at finde noget lidt mere unikt, men stadig farverigt og i øjnefaldene. Her lidt af det forskellige jeg har kigget på fra blandt andet Norman CPH og Design House Stockholm.



onsdag den 9. oktober 2013

Lån til fødselsdagsgave

Nu er det jo ingen hemmelighed at det, at renovere hus, er en bekostelig affære, og stort set hele vores fælles indkomst går til renoveringen og indkøb af møbler. De sidste par måneder har min kone og jeg derfor ikke brugt så meget som en krone på unødig luksus til os selv, og jeg havde derfor tænkt at jeg ville gøre en undtagelse til hendes fødselsdag der nærmer sig med hastige skridt.

Jeg har fundet et tilbud på en overnatning for 2 på et lækkert hotel med indendørs swimmingpool og lækker middag på en fin restaurant, og jeg er ganske sikker på, at hun vil elske det. MEN lige som jeg ville til at bestille, gik vores vaskemaskine i stykker. Det er en maskine af ældre dato, så vi havde jo egentlig godt set det komme, men havde rykket udskiftningen lidt, da der ganske simpelt var andre ting vi gerne ville investere i først. Så de penge jeg havde sat til side til min kones fødselsdagsgave, gik dermed til en vaskemaskine.

Jeg er dog af den overbevisning, at min kone skal have sit weekendophold alligevel, så nu har jeg taget en beslutning om at tage et mindre forbrugslån. Jeg har søgt lidt på emnet, og fundet frem til et Firma der hedder Ferratum, og som virker fornuftigt og tillidsfuldt. De giver muligheden for at lave et lån til forbrug og jeg er faktisk allerede klar til at bestille min kones gave. Hun bliver både glad og lykkelig, det ved jeg.

torsdag den 22. august 2013

Dengang far var dreng..

Min interesse for mode og design begyndte helt tilbage i mine unge år, hvor min far plejede at tage mig med på diverse auktioner hver søndag. Det var en dejlig måde at tilbringe tid med min far på. Vi købte sjældent noget, men fulgte ivrigt med ved auktionerne, og gættede på hvad vores favorit varer blev solgt for. Det optog mig meget hvorledes opkøberne kunne skifte sindstilstand fra det ene øjeblik til det andet. De kunne gå fra at være galante herrer til 5 min senere at råbe højt og miste besindelsen hvis en anden opkøber blev ved med at byde over. Og så var jeg opslugt af lyden af hammeren der faldt ved sidste bud. "Første, anden, tredje. SOLGT!! Til køber nr. 47 for 50 kr.". Hvis min far engang imellem bød på nogle af varerne, var det næsten altid stole. Han elskede godt stolehåndværk og gik op i design og funktionalitet.

Jeg har, ganske som min far, udviklet en helt særlig interesse for stole, og jeg er nu på jagt efter den helt rigtige stol til vores forholdsvist store stue. Det skal være en flot stol der i sig selv er et kunstværk, men samtidig skal det være en behagelig stol, som man rent faktisk har lyst til at sætte sig i med en god bog og en times tid at fordrive. Var det helt og aldeles op til mig at bestemme, er jeg slet ikke i tvivl om hvilken stol der skulle ind i min stue; selvfølgelig klassikeren over dem alle, Eames Lounge Chair. Den smukke og yderst komfortable stol fra 1950erne er både maskulin og smuk på en gang. Jeg skal dog lige have overbevist min medbestemmende hustru om at det er lige denne stol, stuen mangler.