Her den anden dag var vi alle på tur. Vi skulle med toget, og var så heldige at få fire af sæderne samlet i familieafsnittet. Den sidste plads var lige overfor, så vi sad sådan set samlet alle mand. Jeg begyndte dog hurtigt at ønske at vi var blevet mere jævnt fordelt i toget. Både for min egen skyld, men så sandelig også for alle de andre passagerers. Først var der noget galt med at vi skulle afsted så tidligt, så var pladserne i toget irriterende, så smagte de hjemmebagte pølsebrød alt for meget at ketchup, så var der lige pludselig for meget kethup i dem osv. Der var heeeele tiden et eller andet galt, og der sad jeg så, som ene "normale" individ i familien og forsøgte at løse trådene uden selv at miste besindelsen. Behøver jeg sige, at der går lang tid før vi skal på tur igen???
